Om kalkbrydningens ældste historie på Mors fortæller en gammel kilde:

Ifølge en vigtig overlevering fandt man Frøslev Sogns Kridt- og Kalkunderlag i Foråret 1773, da to Brødre var i færd med at grave en Ræv ud af sin Hule. Man havde længe paa Frøslevgaards Område forgæves søgt efter Mergel, men saa stødte man ved ovennævnte Hændelse på Kridtet, som man straks efter begyndte Brydningen af. Brydningen af Kridt og Brændingen af Kalk er nu den eneste Industri i Kommunen.

1871 oplyser C. Schade, at man i Frøslevgaards Kalkgrube er kommet 50 Fod ned i Jorden, dybere end ved nogen anden tidligere Grube på øen.

Beliggenhed

I et Bælte, der strækker sig fra Thy, gennem Mors og Himmerland, finder man Kalksten, der nu anvendes i industrielt øjemed. Øverst er der et Muldlag på ca. ½ Alens tykkelse. Derefter kommer et Lag Ler, hvis Mægtighed kan variere fra 2 Alen og til 6 á 7 Alen paa de forskellige pladser. Derefter kommer Kridtlaget. De første 10 Alen er en Blanding af Kridt og Blege (Kalksten) samt Flintsten. Så kan der komme et Lag med Kridt paa 2 á 3 Alens Tykkelse. Derefter følger et Lag store Flintsten på ca. 1 Alens Tykkelse, og lige under dette kan der vise sig et lag Blege, der bruges til Kalkbrænding. Derefter ligger Lagene: Kridt, Flint og Kalksten skiftevis ned til en Dybde af 36 Alen fra Jordens Overflade, men saa er man ogsaa nede ved vandet.

På Mors har der været flere kalkovne, hvoraf de to sidste i Frøslevvang og Erslev var i brug til engang sidst i 1960'erne. Den bedst bevarede ovn er den, der står på Stenholten i Erslev.